lørdag den 30. juli 2011

I Fru Hansens køkken

 I Fru Hansens køkken er der kommet en lille ny fin tallerken række op på skorsten, som ellers er smal, træls og altid har været i vejen. Næsten lige meget hvad jeg før har fundet af hylder osv. har simpelthen været for stor til denne plads. Men en dag på et lokalt loppemarked, fandt jeg denne lille fine tallerken række til 25,- og efter lidt maling blev den rigtig fin:0)
 Ha`en dejlig søndag og på gensyn!


torsdag den 28. juli 2011

Fræk kage


Denne gang blev det til en fræk kage. Lavet i hjerteform og den nye halv kugle form.

 Kagen indeni er grøn, MEGET grøn. Opskrift kommer senere, hvis nogen skulle have lyst og prøve den;0)
 Blonde kanten er lavet i gummiform og i midten har jeg brugt sølv sukker kugler. Fondanten er altsammen hjemmelavet og indfarvet med pasta farve.


tirsdag den 26. juli 2011

Kage med flag


Idag bliver Mathias 13 år, familien kommer på besøg, så jeg har bagt en lille kage. Den endte ikke ud som jeg havde planlagt overhovedet, men den er der og det er det vigtigste:0)

 Kagen er chokolade kage lagt sammen med jordbær/ribs mousse og smurt op med hjemmelavet nutella. Fondanten har jeg selv lavet, så her ligger 300 g. skumfiduser:0)

Det var her det gik galt... Jeg havde lavet dobbelt portion af fondant og mandag aften blev der lavet masser forskellige pakker med farvepaste tilsat tylose til dagens kage som skulle have været en græsplæne med stakit, blomster, padehatter og Mathias der ligger med bare tæer og snuer under et tæppe. Men af uforklarlige årsager var alle klumper igår Stenhårde... Jeg har kun den forklaring, at det er fordi det er tilsat tylose og den blev tilsat, fordi der skulle modeleres masser af ting og figurer.

Rundt kanterne er der brugt Royal Ising med rød pasta farve.

Nu skal der bages boller i lange baner, der der strømmer 21 gæster ind af døren allerede kl. 10

TAK FOR BESØGET OG PÅ GENSYN;0)


Godt med former og farver


 Igår var jeg en tur i postkiosken i Hjørring som har en del til kagedekoration. Og jeg fik en lille smule med hjem. 8 farver, tylose og kageform som kan lave halvkugler, bolde, kasketter, sol, babser osv:0)

Jeg er igang med forberedelser til en kage som skal bruges til Mathias`s 13 års fødselsdag imorgen. Igår fik jeg lavet 2,5 kg. fondant og infarvet en masse små stykker i forskellige farver med en smule tylose. Idag skal figurerne og kagen laves, da gæster allerede kommer kl. 10 onsdag formiddag. Og der skal også bages boller... (mon jeg kommer i seng i aften, hvis hus også skal se nogenlunde ud til imorgen:0))



søndag den 24. juli 2011

Hjerte solskins kage

 Imorges startede jeg på en solskins kage til min bror, svigerinde og de dejlige niecer som lige netop er hjemvendt fra varmen. Kagen er lavet ud fra de farver jeg nu havde, jeg mangler en hel del farve pasta, så gul, hvid og grå blev denne kage til;0) Hele processen tog ca. 4 timer.
 Til crememousse blev der pisket fløde til skum. Heri blev der frisk blendet jordbær og ribs, samt kornene fra en vanilie stang og en lille smule jordbær kage creme.

 Mousseen får en lækker naturlig farve fra de friske bær og ribsene gør, at kagen smager dejlig frisk og ikke for sød i sommer varmen.
 Da jeg ikke havde nogen blomster udstikker, så måtte jeg lave dem selv.
 Efter kagen har "sat sig" en times tid i køleskabet, skrabes alle kanter HELT rene inden den blev smurt op med chokolade smør creme med fløde.
 Også er blev kagen overtrukket med fondant ved hjælp af en smoother. Mange sagde godt nok, at sådan en er ikke nødvendig. Jeg er dog rigtig glad for den, specielt til kager i lag. Chokolade kager eller fast kage er lidt lettere og arbejde med.
 Tilsidst rundt i kanten har den fået et par dutter af Royal iceing og sådan kom min 2. fondant kage så til og se ud og lige om snart er den spist...




lørdag den 23. juli 2011

Ost med mus

 Min første kage kage lavet med fondant blev denne store gule ost med små sultne mus. Selve kagen er en lækker "våd" chokolade, smurt op med smør/fløde creme. Den gule ost er en blanding ag lige dele gul og hvid fondant som dæmper den ellers meget gule farve. musene farvn er lavet med hvid fondant tilsat sort farve pasta.
Hullerne i osten er lavet med kugle pen i forskellige størrelser. den hvide kant er lavet med Royal iceing.
 Hr. Hansen (Steen) har en kammerat som har en oste forretning i Hjørring, så den fik han med til kaffe;0)

Micki mindstemand var så vildt imponeret over kagen og sagde... -Mor du skulle være med i det søde liv istedet for hende der er der! Taaak min dreng:0) Det varmer, at han ser sådan op til sin mor. (i kan sikkert nok regne ud, at Fru Hansen ser rigtig meget af "Det søde liv".